SNEAK PEAK

Campaign Budget Optimization (CBO)

Martin Molt Ipsen fra GORM Agencyer medforfatter til den store DPA-bog og giver her et sneak peak på hans afsnit.
Ved køb af bogen lige nu, får du en GRATIS invitation til vores lancerings-dag, med foredrag fra flere af forfatterne.

Køb For 299,-

…kort udrag…

Anbefalinger til Campaign Budget Optimization

Når du har slået CBO til på din DPA-kampagne (eller andre kampagner), så er hele idéen, at det hele skal køre af sig selv, så du sparer mest mulig tid, samtidig med at du får et øget afkast af din annoncering. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, da vi endnu ikke kan overlade al håndtering og optimering til Facebooks annoncealgoritmer.

Opdeling af kampagner

Ved brug af CBO vil jeg altid anbefale, at man splitter kampagnen op i to indsatser på kampagneniveau, nemlig i en push-kampagne og en pull-kampagne.  

 

Den ene kampagne skal være en push-kampagne, hvor vi udelukkende rammer nye brugere, der endnu ikke har været i berøring med vores digitale aktiver. Dette vil typisk være interessemålgrupper og lookalike-målgrupper. I forhold til DPA vil denne kampagne typisk være, når vi rammer potentielle kunder med “automatic prospecting”-funktionen. Med “automatic prospecting” prøver algoritmen at finde nye kunder på baggrund af deres adfærd og matche den op med dit produktkatalog på Facebook, hvilket giver mulighed for at ramme potentielle kunder, der endnu ikke har haft digital berøring med din virksomhed. 

CBO målgruppe

 

Den anden kampagne bør  være en pull-kampagne, hvor vi rammer personer, der allerede har været i berøring med vores digitale aktiver. Dette kunne f.eks. være klassisk DPA retargeting, hvor man målretter personer, som allerede har set et eller flere produkter på din webshop.

CBO retargeting

 

I forhold til allokering af budget mellem de to kampagner vil jeg som tommelfingerregel anbefale 80 % af budgettet til push-kampagnen og 20 % af budgettet til pull-kampagnen. 

 

Dette er på baggrund af en generel anbefaling fra Facebook hvor vi ved, at mange tilskriver for meget værdi til deres remarketing-aktiviteter, hvor de rammer personer, der alligevel ville have handlet hos dem, og derved opnår de ikke nogen øget værdi af deres annoncering.

 

Der er dog så stor forskel på tværs af virksomheder – specielt når det omhandler størrelsen på deres remarketing-målgrupper – at min bedste anbefaling vil være at holde øje med konverteringer, CPA og frekvensen på push-kampagnen.

Samtidig bør du gøre brug af den datadrevne tilskrivning i Facebook Attribution og gennemgå data fra Google Analytics og tilpasse budgettet baggrund af dette, så du sikrer den optimale effekt for hele din forretning, frem for udelukkende at fokusere på tal fra en enkeltstående kanal og dennes normale tilskrivningsmodel.

Det er er ofte overset forhold, at forskellige kanaler bruger forskellige og umiddelbart sammenlignelige tilskrivningsmodeller. Dvs., at du som annoncør på tværs af kanaler, bør gøre dig klart, hvordan du tilskriver værdien af din digitale marketingindsats.  

…kort udrag…

Om Martin Molt Ipsen

Siden 2014 har jeg arbejdet med at udvikle, implementere og eksekvere digitale strategier og datadrevne arbejdsprocesser. Først via min egen virksomhed, Adverr, med og uden ansatte. Nu hos GORM Agency som Paid Media Lead.

Mit primære arbejdsværktøj har i næsten alle år været Facebooks annonceværktøj, hvor jeg blandt andet har udviklet og eksekveret kampagner for Royal Unibrew, Ekstra Bladet, Les Deux via Adverr og Circle K, DR Koncerthuset, Subaru hos GORM Agency.

Jeg brænder for øge virksomheders afkast ved brugen af digitale medier og teknologier, hvorfor jeg i de senere år har fokuseret mere på at skabe effektfulde indsatser på tværs af kanaler fremfor at fokusere på enkeltstående medier.

Læs mere om bogen

Den ultimative bog om Dynamic Product Ads er nu landet, med tips, tricks og viden fra de bedste Facebook-eksperter i Danmark

20 eksperter har hver især skrevet om dét emne de er skarpest inden for og fortæller deres hemmeligheder bag bedre performance.

Klik her for at læse mere om bogen.

Early-Bird tilbud!

Køb bogen inden den 14. April for at være sikker på at få fingrene i den, endda til en rigtig god pris, sammen med en gratis invitation til vores lancerings-dag med foredrag fra flere af forfatterne.

Køb For 299,-