
Brug produkt-feed’et til at optimere DPA
Morten Lindgren fra Black Lemon er medforfatter til den store DPA-bog og giver her et sneak peak på hans afsnit.
Ved køb af bogen lige nu, får du en GRATIS invitation til vores lancerings-dag, med foredrag fra flere af forfatterne.

…kort udrag…
Brug produkt-feed’et til at optimere DPA (Dynamiske Product Ads)
En af de ting jeg ofte ser i forbindelse med retargeting er, at DPA-kampagner har tendens til at blive glemt, når de først er sat op og drifter. Fokus flyttes til upper-funnel-kampagner, da disse ofte kræver hyppigere udskiftning af annoncer og budskaber. Tanken er, at kunderne ikke kan huske annoncen fra sidste gang de købte, hvilket ofte er sandt og i særdeleshed hvis købsrejsen er kort og købsfrekvensen er lav. Men i perioden, hvor annoncen bliver vist efter f.eks. et besøg på en produktside, kan der være et stort potentiale i løbende, at holde produktbilleder og budskaber friske og relevante. Dette gør sig især gældende på sociale medier, hvor det ofte er små ændringer, der kan få en potentiel kunde til at stoppe op og lægge mærke til annoncen.
Der er flere måde at fange brugerens opmærksomhed, men den mest effektive måde er at arbejde med annnoncebilledet, hvilket i dette tilfælde er produktbillederne. Man kan naturligvis skifte produktbillederne manuelt, hvilket kan fungere fint, hvis der er relativt få produkter i produktkataloget. Det bliver dog hurtigt uoverskueligt og tidskrævende, hvis man har med et større produktkatalog at gøre.
…
Optimering af navnet på produktet (Title)
Der er ikke mange tegn at gøre godt med, og derfor kan det betale sig at teste forskellige udgaver af produkt-titlen.
Brug af alternative produktbilleder
Bruger du altid det pæne fritlagte produktbillede med hvid baggrund? Så er du ikke den eneste og det fungerer ofte udmærket. Men hvis du har andre produktbilleder tilgængelige i feed’et, så kan du ofte hente en øget performance, ved f.eks. at anvende produktbilleder, med modeller. Det kan også være noget så simpelt som at anvende et billede som baggrund. Den grundlæggende idé er at skabe en stemning omkring produktet, som man som forbruger bedre kan forholde sig til og synes er mere interessant.
…kort udrag…
Om Morten Lindgren
Jeg er født i 80’erne og har været med helt fra begyndelsen af den digitale æra, og har oplevet den behagelige lyd af et 56k modem, der kæmper for at få forbindelse til internettet. I slut 90’erne tjente jeg mine første lommepenge på affiliate-marketing og har efterfølgende arbejdet med alt, lige fra programmering af hjemmesider, til tracking og Web analytics, konverteringsoptimering, drift af Google Ads, SEO og SoMe. Ja, jeg har stort set siddet med alle områder inden for digital markedsføring og med ansvaret for op til 30 mio kr. i årligt spend. Senest er jeg medstifter af Black Lemon, som har en holistisk tilgang til at hjælpe virksomheder med deres digitale strategi og eksekvering på tværs af de digitale kanaler.
Jeg har en holistisk og nørdet tilgang til performance og der findes ikke noget bedre end ting, der kan automatiseres. Digital marketing bliver stadig mere og mere datadrevet, og en af de bedste måder, at automatisere kampagner, både hvad angår struktur og indhold, er ved at bruge et produkt-feed. Så at holde produkt-feed’et skarpt og opdateret med alle de relevante information om produktet er et must i dag, og endnu mere i morgen.
Læs mere om bogen
Den ultimative bog om Dynamic Product Ads er nu landet, med tips, tricks og viden fra de bedste Facebook-eksperter i Danmark
20 eksperter har hver især skrevet om dét emne de er skarpest inden for og fortæller deres hemmeligheder bag bedre performance.

Early-Bird tilbud!
Køb bogen inden den 14. April for at være sikker på at få fingrene i den, endda til en rigtig god pris, sammen med en gratis invitation til vores lancerings-dag med foredrag fra flere af forfatterne.
